OBS! Region Sjælland har sendt breve ud med mulighed for tidsbestilling.
👉 Denne mulighed gælder ikke på Orø. Her foregår vaccination udelukkende ved fremmøde – eller som hjemmevaccination for borgere, der er visiteret til det.
Læs venligst hele teksten – der er mange vigtige informationer.
Fredag den 24. oktober 2025 kommer Region Sjællands vaccinationshold til Orø og tilbyder vaccination mod corona og influenza.
Hvem kan blive vaccineret?
- Alle borgere 65+ år – mød blot op, ingen tidsbestilling.
- Førtidspensionister samt borgere i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb (fx kronisk lungesygdom, diabetes eller gravide i 2. og 3. trimester).
👉 Disse skal udfylde en tro og love-erklæring på vacciner.dk, før de kan få vaccine.
👉 Har du brug for hjælp til erklæringen, ring på 70 20 42 33 (hverdage kl. 09:00–14:00).
Tid og sted
📍 Orø Kultur- og Forsamlingshus, Brøndevej 24, 4305 Orø
🕙 Kl. 10:15 – 16:15
Sådan mindsker vi køen
For at reducere ventetiden har vi delt Orø op i to områder og opfordrer til, at man møder op i det foreslåede tidsrum. Dette er kun en venlig appel – ikke et krav.
- Kl. 10:15 – 13:15 → Nordlige Orø (fra Bybjerg/Gamløses nordlige bygrænse og nordpå)
- Kl. 13:15 – 16:15 → Sydlige Orø (Bybjerg, Brønde, Gamløse og sydpå)
Hvis du ikke kan komme i dit områdes tidsrum, er du selvfølgelig stadig velkommen i hele åbningstiden.

Hjemmevaccination
Region Sjælland tilbyder også hjemmevaccination til borgere, der er visiteret til dette.