Nyhedsbrev fra Orøs frivillige beredskabsgruppe

Beredskabsgruppen – Orø står stærkere sammen

Orøs frivillige beredskabsgruppe blev oprettet efter sommerferien og har nu haft mulighed for at mødes et par gange. Gruppen arbejder for at sikre, at øens beboere kan klare sig igennem længerevarende krisesituationer. Som f.eks. længerevarende strømsvigt, nedbrud af mobilnettet eller ekstreme vejrhændelser.

Gruppen er under Orø Lokalforum og er aktuelt sammensat af en repræsentant fra det frivillige beredskab (brandstationen), akuthjælperne, vandværkerne, Østre Færge, Brugsen, Forsamlingshuset, Lokalforum, landbruget, en grundejerforening samt initiativtagere og øboere med særlig viden.  Hermed mener vi at kunne få et overblik over hvordan øen påvirkes af strømsvigt og mobilnedbrud.

Aktuelt arbejder vi på at få en dialog med kommunen, hvilket grundet valget endnu ikke er lykkedes. Vi ønsker at forsamlingshuset skal blive et samlingspunkt under en krise, sådan at øboerne har et sted at samles for at få og tilbyde hinanden hjælp. Skulle mobilnettet bryde ned er det også i forsamlingshuset vi tænker at der skal kunne hentes information om den aktuelle situation.

Beredskabsstyrelsens anbefalinger om, at alle skal tage ansvar for at kunne klare sig med vand, mad og varme i 3 dage er selvfølgeligt stadigt gældende. Det vil være en stor hjælp, hvis det kun er de mest sårbare borgere vi som fællesskab skal hjælpe.

Information fra gruppen vil være at finde på lokalforums hjemmeside under arbejdsgrupper/beredskabsgruppe.
Signe Olsen er pt. Koordinater for gruppen og kan kun kontaktes via lokalforums mail: kontakt@oroelokalforum.dk. Hun kan ikke svare på gruppens vegne og derfor bliver der ikke besvaret på FB.