Forslag til generalforsamlingen om evt. sammenlægning

Forslag til generalforsamlingen:

Skal Orø Lokalforums nye bestyrelse arbejde for en sammenlægning af Orø Lokalforum og Orø Beboerforening?”

Orø Lokalforum har modtaget et forslag til dagsordenen fra en uafhængig arbejdsgruppe, der blev nedsat på borgermødet i forsamlingshuset den 18. februar 2026. Borgermødet var arrangeret af Orø Beboerforening, og arbejdsgruppen blev oprettet på baggrund af mødet for at udarbejde et forslag til fremtiden for Orø Lokalforum og Orø Beboerforening.

Forslaget blev behandlet på Orø Beboerforenings generalforsamling fredag den 17. april, hvor det blev vedtaget med 36 stemmer for og 1 imod.

Bestyrelsen i Orø Lokalforum videreformidler her arbejdsgruppens forslag, så I har mulighed for at sætte jer ind i det inden vores generalforsamling. Forslaget vil blive sat på dagsordenen, hvor det skal til afstemning.

Vi inviterer arbejdsgruppen til selv at fremlægge forslaget på mødet.

Dokumenter fra arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen har udarbejdet to dokumenter, som kan læses herunder:

  • Forslag, baggrund og køreplan beskriver selve beslutningsforslaget og den foreslåede proces frem mod en eventuel ny forening
  • Visionen: Én forening, ét Orø, “Orø Fællesforum” beskriver tankerne bag en sammenlagt forening og rejser en række centrale spørgsmål til det videre arbejde

En bemærkning til processen

Forslaget indeholder ikke endelige vedtægter eller rammer for en ny forening og ændrer ikke på Lokalforums vedtægter.

Vi skal altså stemme om, hvorvidt det er noget en ny bestyrelse i Lokalforum skal bakke op om og om de skal være med til at nedsætte den foreslåede arbejdsgruppe.

Herefter vil vi eventuelt til efteråret blive præsenteret for en endelig plan for en forenet forening, som vi vil skulle vedtage på en ekstraordinær generalforsamling.

Med venlig hilsen Bestyrelsen, Orø Lokalforum