Energi-Ø

Energi-øer på Orø

Orø er udvalgt som lokalt fokusområde i projektet Energi-øer, der skal undersøge, hvordan mindre øsamfund kan udvikle lokale energiløsninger i samarbejde med borgere, virksomheder og organisationer.

Projektet er støttet af EU-programmet Interreg og drives af Holbæk Kommune i samarbejde med Genskabet.

Hvad handler projektet om?

Der er ikke fastlagt konkrete løsninger på forhånd. Projektet skal være med til at afklare interessen og mulighederne på Orø gennem fire hovedelementer:

  • Kortlægning af energiforbrug, bygninger og eksisterende energiløsninger, hvor borgere kan bidrage med viden om deres egne boliger og erfaringer
  • Workshops og idéudvikling med borgere, lokale foreninger og fagpersoner
  • Energihandleplaner, der samler de mest relevante idéer i konkrete planer for organisering og næste skridt
  • Lokalt energicenter, der kan fungere som mødested for rådgivning, vidensdeling og udvikling af lokale energiprojekter

Første åbne møde

Søndag 19. april kl. 13-16 i Orø Forsamlingshus afholdes projektets startmøde. Her præsenteres projektet, og der bliver mulighed for at drøfte idéer og lokale behov. Alle interesserede er velkomne.

Kontakt

Siri Reiter, lokal facilitator sisre@holb.dk 27 14 54 28

Læs mere på genskabet.dk/energioer

Dokumenter med informationer om projektet: