Genåbning af Hjertestien på Orø

Lørdag den 15. april 2023 kl. 11:00 ved Orø Strandcamping

Kortet over hjertestien er blevet rettet til, og der er opsat ny pæle og skilte ude på stien

Der er officiel åbning af hjertestien lørdag den 15. april 2023 kl. 11:00, ved Orø Strandcamping, Nørrestængevej 27, 4305 Orø.

Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen kommer og indvier stien

Hjertestien, som er på ca. 2,5 km., går langs vandet og ind over markene ved vindmøllerne.

Orø Lokalforum vil på dagen servere pølser og sodavand på ruten ved Orø Veteranlandbrug.

Vi håber, at mange vil møde op og være med til at fejre denne dag

Med venlig hilsen
Trampesti-gruppen på Orø


Hvad er en hjertesti?
En hjertesti er en afmærket motionsrute, hvor der langs ruten er opsat skilte med Hjerteforeningens logo. Stierne er åbne for alle, men de kan variere meget i forhold til fremkommelighed.
Læs mere på Hjerteforeningens hjemmeside: Hvad er en hjertesti? – Hjerteforeningen