PostNord leverer nu kun pakker til Orø én gang om ugen

PostNord leverer nu kun til Orø én gang om ugen

PostNords nye leveringsregler for danske øer er trådt i kraft. For Orø og mere end tyve andre småøer betyder det en markant ændring i hverdagen: Pakker leveres nu som udgangspunkt kun til adresser og pakkeshop på øen én gang om ugen, typisk om mandagen.

Ordningen gælder både almindelige pakker og rekommanderede forsendelser, herunder post fra udlandet.

Det er vigtigt, at alle borgere og erhvervsdrivende på Orø er opmærksomme på, hvordan systemet nu fungerer i praksis:

  • PostNord kommer kun til Orø én gang om ugen for at aflevere og afhente pakker.
  • Garanteret hurtig levering er kun mulig, hvis du vælger pakkeshop på fastlandet eller benytter et andet kurerfirma.
  • Det er muligt at ændre leveringen til en pakkeshop på fastlandet, hvis du når det, inden afsender indleverer pakken til PostNord.
  • Vælger du pakkeshop på fastlandet, leverer PostNord fortsat mandag til lørdag – det er kun øerne, der er ramt af den ugentlige levering.
  • Er du tilmeldt Modtagerflex, og pakken skal leveres til din adresse, er døren lukket: så kan du ikke ændre leveringen – pakken vil indgå i den ugentlige ø-omdeling.

Da PostNord ikke har kunnet finde en overtager til rekommanderede forsendelser, og dermed selv fortsat har forpligtelsen, er disse forsendelser omfattet af samme vilkår og leveres/modtages ligeledes kun én gang om ugen til øen som led i ø-omdelingen.

Ændringen rammer særligt øboere, der modtager hjælpemidler fra sundhedsvæsenet, som typisk anvender PostNord til forsendelser. Derudover rammer ændringen også borgere, som ønsker at sende pakker uden for EU, hvor PostNord – med enkelte undtagelser – fortsat er den eneste reelle mulighed for private afsendere.

Konklusion:
Ordningen er ikke blot en praktisk ændring, men en reel forringelse for øboere – særligt hvor sundhedsrelaterede forsendelser og privat post uden for EU er afhængige af PostNord – og understreger endnu en gang de strukturelle vilkår, der adskiller øsamfund fra fastlandet.

Orø Lokalforum opfordrer alle til at tage højde for de nye vilkår ved fremtidige bestillinger og forsendelser, og hvis du modtager vigtige forsendelser fra sundhedsvæsenet, så gør dem opmærksomme på de nye forhold.