Trillebørstur i Nord – et nordisk eventyr for børn

“Trillebørstur i Nord” – en musikalsk og fantasifuld børneforestilling af Sidesporet – Den levende Børnekultur. Kommer til Orø den 25. november 2025 kl. 13.00 i Orø Kultur- og Forsamlingshus. Gratis entré – alle er velkomne!

Kommer til Orø den 25. november kl. 13.00 i Orø Kultur- og Forsamlingshus – gratis entré

Kan man flyve med ørne, få krabber til at danse og køre Norden rundt i en trillebør?
I den sanselige og musikalske forestilling Trillebørstur i Nord bliver børnene taget med på en fantasifuld rejse gennem de nordiske lande – fra fjelde og fjorde til skove og havets bund. Undervejs møder de dyr, natur og musik og lærer gennem leg og fortælling, hvad Norden egentlig er.

Forestillingen er fortalt og spillet af Bergur Fonsdal Johannsen og Lone Wernblad, som med humor, nærvær og musikalsk energi inviterer børnene til at deltage gennem bevægelse, sang og dans.
Historierne udspringer af duoens egne rejser i Norden – og deres begejstring smitter!

Efter forestillingen er der workshop for børnene, hvor fantasien får frit spil.

Tid og sted
Tirsdag den 25. november 2025 kl. 13.00
Orø Kultur- og Forsamlingshus, Brøndevej 24, 4305 Orø
Gratis entré – Voksne i følgeskab med børn er velkomne!
Målgruppe: børn 5–8 år


Trillebørstur i Nord er udvalgt af Nordisk Kulturfond som et forbilledligt projekt og har tidligere modtaget støtte fra både Nordisk Kulturfond og A.P. Møllers Fond.
Konceptet rummer også lydbog, album, sange og læringsmateriale, der giver børn indsigt i nordisk kultur og fællesskab på tværs af landegrænser.

Arrangeret i samarbejde med Sidesporet – Den levende børnekultur, Orø Lokalforum og med støtte fra Orø Kultur- og Forsamlingshus.