December 2022 fik Orø Lokalforum en borgerhenvendelse vedrørende manglende parkeringsbåse for handicappede på parkeringspladsen foran forsamlingshuset.
Der afholdes mange generalforsamlinger, borgermøder, sociale sammenkomster m.m. i Forsamlingshuset og manglen på parkering til handicappede, gør det besværligt for folk med handicap at deltage i disse arrangementer, da de alternativt må parkere langt fra stedet, for at sikre sig plads til ind og udstigning.
Efter at have konsulteret bestyrelsen i forsamlingshuset, sendte vi en ansøgning til Holbæk Kommune om etablering af to handicap parkeringsbåse og har i dag fået positivt svar fra kommunen.
Specialisten i Vej & Trafik samt Parkeringsservice skriver:
“Jeg har vendt din anmodning med vores ejendomsadministration og vi er enige om at dette vil vi selvfølgelig gerne imødekomme og bekoste. Jeg har derfor d.d. bestilt opgaven til udførsel hos vores Drift og Vedligehold. Dog kender jeg endnu ikke tidsrammen for udførsel.”
I nærmeste fremtid, vil tre normale pladser blive konverteret till to handicap pladser.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Holbæk Kommune for bevillingen og Orø Kultur- & Forsamlingshus for det gode samarbejde.