At Orøs drikkevand er truet, er et fakta region, kommune og øboere er blevet gjort opmærksomme på i årtier. Der er igennem årene blevet udarbejdet adskillige undersøgelser der understøtter dette, men aldrig en aktiv indsats for at rede vores sårbare ressource. Derfor var øens grundvand på dagsorden ved Orø Lokalforums sidste bestyrelsesmøde og det blev besluttet, at vi vil kæmpe for rent drikkevand fra egen boringer på øen.
I mellemtiden landede en lokal landmands ansøgning om miljøtilladelse til at oprette en nye stald, hvor han vil producere slagtesvin, i de berørte naboers e-boks som høring. Siden da har debatten raset på de sociale medier og ophedede debatter rundt omkring på øen.
Desværre ender meget af debatten i diskussioner om hvem der kan lide flæskesteg eller ej, konventionelt landbrug eller økologi, landboere mod ”københavnere”, de gamle mod de nye – DEM og OS.
Billeder af flæskestege med sprød svær og grufulde videoer af svinefarme, fylde de lokale Facebook grupper og fjerner fokus fra det uomtvistelige fakta, at vores drikkevand er truet og på et tidspunkt, i ikke så fjern fremtid, vil/kan det have indvirkning på ALLES liv her på øen, lige meget om du er en del af DEM eller OS.
Orø lokalforum har med hjælp fra adskillige lokale, fundet og gennemlæst flere hundrede sider dokumentation om vores skrøbelige ressource.
Fakta er:
- At Vestsjællands Amt allerede i 1997 påpegede at Orø for størstedelen havde var et område med drikkevandsinteresser og større områder med særlige drikkevandsinteresser.
- At Miljøministeriet – Miljøcenter Roskilde – COWI kortlagde grundvandet på Orø i 2010. Kortlægning viste, at tykkelsen af lerlagene over grundvandsmagasinet er meget begrænset. Lerlagenes samlede tykkelse er de fleste steder mindre end 10 meter, og mange steder er den blot 5 meter eller mindre. Analyser af jordlagene tyder samtidig på, at der er sprækker i lerlagene, så regnvand – og eventuel forurening – kan trænge hurtigt ned til grundvandsmagasinet. Det betyder, at jordlagene yder en meget ringe beskyttelse over for nitrat og andre forurenende stoffer. Så grundvandet må betegnes som sårbart på hele Orø.
- At Miljøministeriet – Miljøcenter Roskilde – COWI rapporten viser lave koncentrationer af andre forurenende stoffer end nitrat, hvilket indikerer at der aldrig har været den store industrivirksomhed på øen, ligesom overdreven brug af pesticider ikke synes at have forekommet.
- At Miljøministeriet – Naturstyrelsen i 2012 foretog en gennemgang af forrige rapport og vurderede hele Orø til at være nitratsårbar. Hovedparten af øen er udlagt til landbrugsjord, hvorfra der er en høj nitratudvaskning. Det sekundære magasin er nitratbelastet, så hvis indvindingsstruktur eller -mængde ændres eller øges, vil der være stor risiko for forurening af det primære magasin med nitrat. Det er vurderet, at der er behov for en særlig indsats, idet nitratudvaskningen ikke bør øges eller bør nedbringes i indsatsområdet.
- At i store dele af det grundvandsdannede opland og indvindingsoplandet, til Færgebakkernes Vandværk, er den naturlige beskyttelse over for nedsivning af forurenende stoffer, meget begrænset. Det betyder bl.a., at indholdet af nitrat er meget højt i både det sekundære og det primære grundvandsmagasin i den nordlige del af indvindingsopland og grundvandsdannende opland. Derfor er det vigtigt med en grundig undersøgelse af nitratudvaskningen fra marken, der ligger inden for oplandsafgrænsningen nord for Gamløse.
- At Holbæk Kommune, i forbindelse med fremtidige tilladelser og godkendelser der berører BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) ved Færgebakkernes Vandværk, ikke vil tillade etablering af ajlebeholdere, møddingspladser, gyllebeholdere, oplag af pesticider og andre miljøfremmede stoffer, olietanke mv. der kan medføre en risiko for forurening af grundvandet. Kommunen vil også i henhold til §24 i Miljøbeskyttelsesloven fastsætte beskyttelsesforanstaltninger via påbud eller forbud i de tilfælde eksisterende aktiviteter truer vandværkets boringer.
- At privates brug af pesticider og ukrudtsmidler i haver indkørsler og gårdspladser også er med til at skade grundvandet.
- At andre giftstoffer så som træbeskyttelse m.m. også er med til at skade grundvandet.
- At gamle åbne brønde/boringer udgør en stor risiko. Brøndene kan virke som lodrette dræn, så forurening fra jordoverfladen i form af pesticider og andre miljøfremmede stoffer uhindret kan sive ned i grundvandsmagasinerne.
- At Holbæk Kommune i Indsatsplan 2016 nævner forekomsten af nitrat i grundvandet som det største grundvandsmæssige problem på Orø, og den vigtigste indsats er derfor rettet mod begrænsning af nitratudvaskningen fra landbrugsjorden.
- At Holbæk Kommune i Indsatsplan 2016 nævner at der i flere vandværksboringer er et stigende sulfatindhold, hvilket er indikation på, at reduktionskapaciteten i forhold til nitrat er ved at være opbrugt i jordlagene over grundvandsmagasinet.
- At drikkevandet på øen er i skrivende stund generelt IKKE over grænseværdierne.
- At det uden en aktiv indsatsplan, kun er et spørgsmål om tid før nedsivende giftstoffer rammer drikkevandet.
- At Nitraten stammer fra omsætning af ammonium, som er bragt ud på markerne som gylle, ajle eller kunstgødning. Jordens bakterier omdanner ammonium til nitrat, som planterne let kan optage. Hvis der stadig er ammonium i jorden efter høst, vil bakterierne fortsat danne nitrat, som langsomt vil sive ned i grundvandet.
- At for højt nitratindhold i drikkevandet kan være farligt. Nitrat omdannes desuden til nitrit i kroppen. Nitrit er mistænkt for at kunne medføre mave- og tarmkræft.
- At det er kommunens opgave at lave indsatsplaner, som beskytter grundvandet i kommunen – altså skal Holbæk Kommune i samarbejde med vores vandværker lave indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet på Orø.
- At Omø og Agersø har lignende udfordringer med grundvandet.
- At Slagelse Kommune i 2021 har lavet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Agersø og Omø.
- At Holbæk Kommune de seneste år har droppet alle indsatsplaner for drikkevandet på Orø.
- At der er en ny grundvandskortlægning på vej, som forventes afsluttet tidligst til maj.
Ovenstående er fakta, lige meget hvilken holdning man må have til flæskesteg.
Orø Lokalforums ønske er en konstruktiv dialog med Holbæk Kommune om en samlet indsatsplan, der udmønter sig i mere end et par møde med lokalbefolkningen og vi ønsker en risikovurdering for ethvert tiltag der potentielt kan hælde mere benzin på bålet, inklusive anlæggelse af en ny stald til slagtesvin. Uanset om den nye landbrugsproduktion bliver drevet efter konventionelle, velfærds eller økologiske landbrugsstandarder.
Referencer:
- Vestsjællands Amt. Rapport, 1997. Orø Kortlægningsområde. COWI.
- COWI, 2005-2010. Orø Kortlægningsområde – Gennemgang af eksisterende materiale
- Miljøministeriet – Miljøcenter Roskilde, 2010. Orø Kortlægningsområde – Redegørelsesrapport, COWI.
- Miljøministeriet – Miljøcenter Roskilde, 2010. Grundvandet på Orø – en sårbar ressource.
- Miljøministeriet – Naturstyrelsen, 2012. Rettelsesblad til ”Orø Kortlægningsområde – redegørelsesrapport”.
- Holbæk Kommune, 2012. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen på Orø.
- Holbæk Kommune, 2013. Vandværksbeskrivelse og indsatsplanlægning – Færgebakkerne Vandværk, COWI.
- Holbæk Kommune, 2016. Indsatsplan Orø – for grundvandsbeskyttelse.
- Slagelse Kommune, 2021. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Agersø og Omø.
- Holbæk Kommune.
- Sammenslutningen af Danske Småøer.