Visionsdag 2023

Opdatering: Dato ændret til lørdag den 25. marts 2023

Orø Lokalforum inviterer til visionsdag: Hvordan skal Orø udvikle sig i fremtiden?

Intentionen med visionsdagen er, gennem oplæg fra deltagerne, at skabe debat og mulighed for at netværke, samt finde interessefælleskaber på tværs af øen.

Kender du det, at du tænker, at det kunne være dejligt, hvis Orø havde en helt bestemt ting? Måske står du ikke alene med dit ønske!

Visionsdagen er dagen, hvor vi sammen kan skabe grobund for nye tanker og kan hjælpe eksisterende projekter videre – intet er for stort og intet er for småt!

Det er stedet, hvor du som fastboende, fritidshusejer, virksomhed, forening m.fl. kan lufte perspektiver, ideer og drømme for Orø.

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 25. marts 2023
Kl. 12:00 til kl. 16:00 i Orø Kultur- & Forsamlingshus

Endeligt program bliver offentliggjort i starten af marts, på Orø Lokalforums hjemmeside (www.oroelokalforum.dk), Facebook side (www.facebook.com/lokalforumoroe) og vores nyhedsbrev.