Møde i ”Udvalget for lægedækning på Orø” den 19. dec. 2022 i Orø Bådelaug
Til stede: Mogens Johansson – MJ og Hans Jakob Arli Sørensen – HJ (Repræsentanter fra Orø Beboerforening) Simon Drost – SD og Jens Bloch – JB (repræsentanter fra Orø Lokalforum) Og Kåre Hendriksen – KH.
Afbud: Ingen.
Der var ikke på forhånd lavet en dagsorden. Derfor kommer de behandlede punkter i løs rækkefølge, som de blev behandlet.
Kåre startede med at foreslå en form for konstituering.
Vi besluttede at.
Kåre er tovholder,
Jens Bloch er referent.
KH startede med at anbefale, at det kun er udvalget, der forhandler med alle relevante instanser. Dette var alle enige i.
SD meddelte, at han har frie hænder fra sin bestyrelse. MJ og HJ vil gerne have mulighed for at konferere med deres bestyrelse, hvilket kan ske inden for fire timer. KH gik videre og fremførte, at vi skal være indstillede på, at der kan komme mange møder, og at der somme tider kan blive brug for et hurtigt indkaldt, og andre gange kan gå længere tid imellem, alt efter hvordan vores modparter gebærder sig.
Derefter blev der spurgt ind til referatet af vores borgermøde den 14 ds. Alle havde læst det og udtrykte tilfredshed med det. JB gav udtryk for, at det var ærgerligt, at der på mødet ikke var hamret en pæl igennem ”Carsten Roug Myten”. I dagens Danmark er der ingen, der kan få kontakt med deres almindelige læge uden for almindelig åbningstid. Hvis man bliver syg eller kommer ud for et uheld efter klokken 16, må man ringe til akuttelefonen, lægevagten eller 112 alt efter alvorligheden af ens henvendelse.
SD oplyste at ansøgningsfristen til en lægestilling på Orø udløb i dag klokken 8. KH undersøger, om der er kommet nogen ansøgere. Det blev ligeledes oplyst, at Frans Ourø har søgt om satellitpraksis, i den form vi har nu.
Brev til Region Sjælland mm.: Vi enedes om, at der skal skrives til regionen om vores borgermøde og vores udvalg.
Brevet stiles til:
- Udvalget for den nære sundhed.
- Regionsformand Heino Knudsen (S)
Det sendes cc til:
- PLO (praktiserende lægers organisation)
- Sammenslutningen af Danske Småøer.
- Alle regionsmedlemmerne.
- Borgmester Christina K. Hansen (Holbæk)
Det blev oplyst, at PLO skal have møde med Region Sjælland om lægedækningen på Orø den 20 eller 21. december.
PLO er høringspart i udmøntningen af Sundhedsreformen, der er vedtaget af samtlige partier inden der blev udskrevet valg, men den er ikke ophøjet til lov endnu.
SD laver et opslag på alle relevante platforme om vigtigheden af, at vi alle holder fast i vores tilknytning til Lægerne i Bysøstræde, så borgerne ikke løber i hver deres retning i panik for at få en læge. Begge foreninger deler det på deres hjemmesider.
KH og SD forsøger at finde tal eller I det mindste estimater for, hvor mange pensionister og handicappede, der bor på Orø. Ligeledes vil de prøve at finde ud af, hvor mange lægebesøg disse anslås at have om året. Dette for at belyse, hvad det vil koste i transport at få disse befolkningsgrupper til lægen i Holbæk. Udgiften til transport til lægebesøg skal udredes af Holbæk Kommune, mens hospitals- og specialist besøg udredes af Regionen.
KH anførte, at vi i næste fase skal belave os på at skulle holde møde med Heino Knudsen fra Regionen, Christina K. Hansen fra Holbæk kommune, Holbæk Kommunes Sundhedsudvalg m.fl.
HJ ringer til Øsammenslutningen ved Lise Thillemann Sørensen og orienterer om, hvad der forgår. Det blev understreget at det er Øsam’s opgave at kaste sig over Sophie Løhde (Ny minister for sundhed, øer mv) på et tidspunkt, når vi finder det relevant og det bliver muligt.