Status på Holbæk Kommunes spareplaner 2023-27

Orø Lokalforum, færgekontaktudvalget, Orø Seniorer, Brugerrådet, Ungdomsklubben m.fl. samt en række private har gjort indsigelser imod en de kommende spareplaner for Holbæk Kommune 2023-27, der berører Orø direkte.

De fleste kommunale udvalg har allerede behandlet og indstillet de spareforslag, de mener skal gennemføres for at nå det kommunale mål for besparelser. Nedenstående kan du se status på de spareforslag der får indflydelse på Orø og hvor Lokalforum har gjort indsigelse.

Orø Lokalforum har sendt følgende indsigelser til Holbæk kommunes spareforslag: Se dem alle her >>


KUFU 17 – Sekretariat – Reducere sats for medlemstilskud
15-03-2023 Økonomiudvalget henstilling/gennemføres ikke: Udvalget for Kultur og Fritid indstiller deres spareforslag godkendt, med den ændring, at forslaget KUFU-17 ikke vedtages.
For god ordens skyld, venter vi med fanfarer og jubel til kommunalbestyrelsens referat er offentliggjort.

07-03-2023 Udvalget for Kultur og Fritid henstilling/gennemføres: med mindre reduktion end først planlagt. Hvilket vil betyde at, kommunalt medlemstilskud til folkeoplysende foreningers medlemmer under 25 år reduceres fra 220 kr. til ca. 170 kr. pr. medlem.
På Orø kommer det til at berører sportsforeninger, Søspejderne og alle andre der får tilskud til medlemmer under 25 år.


KUFU 18 – Sekretariat – halvering af Fællesskabspulje
Udvalgets henstilling/gennemføres: Hvilket betyder at mindre tilskud til lokale arrangementer vil blive vanskeligere at opnå.
På Orø har vi, Beboerforeningen, OrØKontoret m.fl. benyttet puljen til at støtte op om events og andet.


KUFU 19 – Sekretariat – nedlæggelse af Lokalområdernes udviklingspulje
Udvalgets henstilling/gennemføres: Hvilket betyder at den særlige muligheden for kommunal medfinansiering i lokalområderne forsvinder. Ansøgninger til fonde, LAG m.fl. står meget stærkere med kommunal medfinansiering, og sikrer et aktivt lokalområde.
På Orø har flere foreninger igennem årene benyttet denne pulje som delfinansiering og på den måde sikret udvikling i lokalområdet.


KUFU Tvær 1 – Nedlæggelse af Fælles-skaberne
Udvalgets henstilling/gennemføres ikke


VBAF 9 – Reduktion af 0,66 årsværk (Orø-færgen)
Udvalgets henstilling/gennemføres ikke


VBAF 26 – Ændring af brændselstype til færge
Udvalgets henstilling/gennemføres ikke


VBAF 32 – Øgning af færgetakster
15-03-2023 Økonomiudvalget henstilling/gennemføres ikke: Udvalget for Plan, Bolig og Lokal udvikling indstiller deres spareforslag godkendt, med den ændring, at forslaget VBAF 32 ikke vedtages.
For god ordens skyld, venter vi med fanfarer og jubel til kommunalbestyrelsens referat er offentliggjort.

07-03-2023 Udvalget for Plan, Bolig og Lokal udvikling henstilling/gennemføres: Hvilket betyder at billetprisen på Færgefarten Orø-Holbæk øges med 25%. Ikke Øboere og alle køretøjer (undtaget Øboere med det blå invalideskilt) kommer til at betale en højere billetpris.

Nedenstående er et overblik hvad 25% billetstigning kommer til at betyde. Hvornår de kan implementeres ved vi ikke præcist.

Voksen almindelig enkeltbillet stiger:
I højsæsonen fra 37 kr. til ca. 46 kr.
I skuldersæsonen fra 20 kr. til ca. 25 kr.

Personbil enkeltbillet <6 m. og motorcykel med sidevogn (ekskl. fører og passagerer) stiger:
I højsæsonen fra 83 kr. til ca. 103 kr.
I skuldersæsonen fra 35 kr. til ca. 43 kr.

Motorcykel eller knallert enkeltbillet (ekskl. fører og passagerer) stiger:
I højsæsonen fra 35 kr. til ca. 43 kr.
I skuldersæsonen fra 18 kr. til ca. 22 kr.

Tur- og periodekort voksen stiger:
I højsæsonen 20 enkeltture fra 448 kr. til ca. 560 kr.
I højsæsonen månedskort fra 615 kr. til ca. 768 kr.
I skuldersæsonen 20 enkeltture
fra 220 kr. til ca. 275 kr.
I skuldersæsonen månedskort fra 314 kr. til ca. 292 kr.
Personbil <6 m. og motorcykel med sidevogn stiger:
I højsæsonen 20 enkeltture fra 864 kr. til ca. 1.080 kr.
I højsæsonen månedskort fra 1.262 kr. til ca. 1.577 kr.
I skuldersæsonen 20 enkeltture
fra 400 kr. til ca. 500 kr.
I skuldersæsonen månedskort fra 653 kr. til ca. 816 kr.
Personbil <6 m. og motorcykel med sidevogn – pensionist stiger:
I højsæsonen 20 enkeltture fra 820 kr. til ca. 1.025 kr.
I skuldersæsonen 20 enkeltture fra 370 kr. til ca. 462 kr.

Motorcykel eller knallert stiger:
I højsæsonen 20 enkeltture fra 361 kr. til ca. 451 kr.
I højsæsonen månedskort fra 539 kr. til ca. 673 kr.
I skuldersæsonen 20 enkeltture
fra 184 kr. til ca. 230 kr.
I skuldersæsonen månedskort fra 275 kr. til ca. 343 kr.


VBAF 36 – Reduktion af serviceniveau for vinterkørsel på klasse 3
Udvalgets henstilling/gennemføres ikke


AHLI 6-B1 – Lukning af cafeer og de aktive centre
16-03-2023 – Christina Krzyrosiak Hansen Facebook opslag: “Der bliver der ikke sparet på De aktive centre for vores ældre medborgere.
For god ordens skyld, venter vi med fanfarer og jubel til kommunalbestyrelsens referat er offentliggjort.

08-03-2023 Udvalget for Ældre og Sundheds henstilling/ikke endeligt besluttet