Lægesagen

På et borgermøde den 14. december 2022 blev det besluttet af forsamlingen, at der skal oprettes en læge-arbejdsgruppe, som vil forestå de videre forhandlinger med myndighederne om et holdbart lægetilbud på Orø.

Det var forsamlingens ønske, at arbejdsgruppen skal forhandle en satellitpraksismodel på plads igen. Da man vurderede, at denne ordning har fungeret godt de seneste 3 år og satellitpraksismodellen er den mest realistiske at gå efter.

Ud over tovholder Kåre Hendriksen består arbejdsgruppen også af repræsentanter fra Orø Lokalforum og Orø Beboerforening.

Læge-arbejdsgruppens medlemmer er: Kåre Hendriksen, Hans Jakob Arli Sørensen, Mogens Johansson, Jens Bloch og Simon Drost.


På denne side kan du følge lægesagen, i form af referater fra arbejdsgruppens møder og løbende opdateringer om udviklingen.